Stærkt Goddag – Svært farvel: Ny Ungdomsudviklingstræner
1. Marts er ikke blot den første forårsdag på Parkvej, det er også dagen hvor Esben Jensen tiltrådte som ny Ungdomsudviklingstræner i klubben, for U13-U15.
Esben kommer ikke kun med en stærk uddannelsesmæssig baggrund, hvor han udover sin A-Licens også er ved at færdiggøre den tilknyttede UEFA Elite Youth A, men også med en rygsæk fyldt af erfaringer.
I Kolding IF, der ligeledes er 2-Stjernet licensklub, har Esben nemlig været en del af udviklingen gennem mange år – og kender derfor hverdagen med talentudvikling.
Han har gennem sin tid i Kolding IF, været cheftræner Ligaholdene på både 13, 14 og 15 – og senest været Divisionstræner for deres U19-divisionshold, hvor 3 yderligere spiller fra hans årgang, formåede at få debut i 1. Division.
“Det er en stærk profil som vi tilknytter i dag, det et scoop” lyder det først kort fra Sportschef Zouher Abdullatif, der supplerer: “Esben passer ind i vores profil, han er der for talentudviklingen og har vist, at han kan sit kram – så jeg glæder mig rigtig meget til at se ham i rollen”.
“Jeg glæder mig rigtig meget til at møde både trænerne og drengene” fortæller Esben og tilføjer “Jeg kender jo Slagelse som licensklub, og jeg er i vores snakke blevet særdeles inspireret af de kompetencer, jeg kunne bringe i spil omkring klubbens talentudvikling. Slagelse er spændende, og vi kan med det rette arbejde forløse potentialet til et endnu højere niveau. I den proces kan jeg se muligheden for at bidrage væsentligt – derfor havde jeg et ønske om at komme hertil, nu hvor muligheden bød sig” afslutter han
Et svært farvel
Ansættelsen af Esben Jensen, sker på baggrund af at Anders Sørensen har været nødsaget til at fratræde sin stilling i Slagelse B&I.
“Det er rigtig svært at skulle sige farvel til Anders, som har betydet så meget for os. Både hans faglighed og hans person, er guld værd” fortæller Zouher, der ikke lægger skjul på at han vil være savnet: “Anders kommer helt klart til at være savnet – og jeg ved at det bliver et svært farvel, for mange af os der har været tæt på ham”.
Samme toner lyder fra Anders selv, som torsdag kigger forbi klubben for at sige farvel: “Jeg har været rigtig glad for min tid i SBI – og jeg kommer bestemt til at savne både trænere og spillere, som har været en stor del af min hverdag” fortæller Anders der desværre er nødsaget til at trække sig fra fodbolden, for en stund, og tilføjer: “Det har ikke været en nem beslutning. Men det er den rigtige lige nu”
Fra Slagelse B&I, skal der lyde den største tak for Anders’ utrættelige indsats og kæmpe arbejde for de røde og blå, det sidste 1,5 år. Du vil være savnet – og altid velkommen på Parkvej – hvor vi håber på at møde dig, når du er på vores kanter.