Slagelse rykker i TOP 20!

DBU har for få minutter siden offentliggjort licensrangeringen for næste sæson

– & Slagelse B&I’s store arbejde med talentudviklingen, har endnu engang båret frugt.

SBI er for andet år i træk blevet tildelt 2 stjerner, hvilket giver talentholdene adgang til at spille i den landsdækkende U17 og U19 division, samt de næsthøjeste rækker hos U13-U15.

DBU’s licens udvalg har rangeret klubben som nummer 20 blandt alle talentudviklingsklubber i Danmark, hvilket er en fremgang fra sidste år på 2 placeringer.

Slagelse B&I kan nu ikke blot kalde sig 2-stjernet licensklub, men skriver sig med licensrangeringen nu også ind i top-20.