Hermed følger opdatering vedrørende afviklingen af kampe på Harboe Arena Slagelse:
Slagelse B&I – HIK, søndag d. 15 Marts klokken 13.00
// OPDATERING 12-03-2020 klokken 10.40 //
Dansk klubfodbold lukker ned
Efter Statsministerens pressemøde i aftes har Divisionsforeningen besluttet at udskyde de kommende kampe i de tre bedste fodboldrækker – foreløbig i to uger.
”Præcist hvad det får af betydning for afviklingen af turneringerne kigger vi på den kommende tid. Her og nu handler det i første omgang på at reagere på myndighedernes udmeldinger og sikre, at vi i dansk fodbold gør, hvad vi kan for at mindske smitterisikoen. Vi følger fortsat med i de udmeldinger, der kommer fra myndighederne. Hvad der rent praktisk kommer til at ske med de udsatte kampe og resten af sæsonen melder vi ud, når vi ved mere,” lyder det fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.
Læs den fulde pressemeddelelse her
// OPDATERING 11-03-2020 klokken 21.00 //
Efter statsministerens pressemøde til aften, afventer vi nyt fra Divisionsforeningen og DBU – Hold jer opdateret her på siden.
_____
opdateret: 11-03-20 klokken 10.00
Vi følger dagligt udviklingen i tæt samarbejde med forbund og myndigheder.
Siden vil derfor blive opdateret løbende, med relevant information, om afviklingen af vores kampe.
Nuværende status er følgende:
Efter at myndighederne i fredags anbefalede ikke at afholde arrangementer med over 1000 deltagere, reagerede Divisionsforeningen og påbød klubberne i 3F Superliga og NordicBet Liga at spille kampe uden tilskuere indtil udgangen af marts måned 2020.
Denne udmelding er stadig endelig – og der vil ikke blive åbnet op for at klubberne i de 2 øverste rækker kan lukke op til 1000 personer ind.
Divisionsforeningen udtaler: “Det uanset hvor store økonomiske konsekvenser tomme tribuner har for klubberne. Statsministeren bad om, at alle udviser samfundssind, tager individuelt ansvar og hører efter hvad myndighederne siger. Det lytter vi selvfølgelig til i dansk klubfodbold, og derfor fastholder vi påbuddet og spiller uden tilskuere i de to bedste rækker. ”
– Læs udmeldingen her
Der er endnu ikke fastsat nogle påbud i 2. Division om at spille uden tilskuere, kun ifht indskærpet hygiejne hvilket betyder:
Vi igangsætter tiltag der bedst muligt imødekommer smittefare.
Kampen afvikles som planlagt – med tilskuere, da vi ikke anslår at ramme over 1.000 samlede på Harboe Arena.
Skulle vi på en, forhåbentlig forårs-søndag, samle hele byen; vil Sæsonkortholdere og dem der købt billet på forhånd, have forhåndsret.
Der sælges som altid også billetter i billetvognen ved stadion.
Billetten kan bestilles online her.
I tilfælde af aflysning, vil billetter købt online blive refunderet.
Vi følger løbende anbefalinger og eventuelle påbud fra myndigheder og indskærper følgende:
I forbindelse med afviklingen af kampen indskærpes fokus på hygiejne med følgende anbefalinger:
Luftvejsinfektioner, som ny coronavirus, spreder sig bl.a. via håndtryk, overflader eller små dråber fra hoste og nys.
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
- Ingen tilskuere eller irrelevante personer må befinde sig nær spillere og trænere
- Ingen tilskuere eller irrelevante personer må have fysisk kontakt med spillere, trænere eller andre omkring holdet.
Vi håber på jeres forståelse.
For mere information kontakt:
Info@SlagelseBoldklub.dk