Ny ung Keeper-duo
“Det er et billede på præcis det vi er i Slagelse, de unge spilleres klub og muligheder” starter Sportschef Søren Andersen.
“Vi får her 2 rigtig spændende profiler på målmandsposten, som ikke kun kan spare med hinanden, men både med vores yngre keepere og med hele det team vi har omkring den post. Både Lukas og Monty er årgang 00 – og altså 2 målmænd der vil frem, det giver vi dem muligheden for her i Slagelse” fortsætter Søren Andersen.
De 2 nye keepere er nemlig netop landet i Slagelse B&I.
Bornholmske Lukas Olesen og ungdomstalentet Christoffer Monty, løber i den kommende sæson på banen for Slagelse B&I.
Lukas Olesen kommer fra Rønne og var kun kort tid til prøvetræning, før klubben vidste, at det her var mere end blot interessant.
For Lukas er det ikke blot en ny epoke, med en ny klub, men også en helt ny hverdag der står for døren, hvor der både skal findes bolig og job i byen.
Christoffer Monty er særdeles kendt som ung keeper, hvor han trådte sine år i FCK og blandt andet spillede et par U17-landskampe for Danmark.
Slagelse B&I henter Monty fra FC Helsingør, som hidtil har haft kontrakt med den unge spiller.
Et stort velkommen til den unge keeper-duo.
Slagelse spiller første kamp i sæsonen d. 30. August på hjemmebane, mod Roskilde KFUM.