Når spillerne om ganske få dage vender tilbage til et nyt år på Parkvej, bliver det med et tidligere kendt ansigt i blandt.

Den tidligere store FCV profil Jean-Claude Bozga, er nemlig “vendt hjem” – som både han og klubben kalder det. 

“Slagelse have always been in my heart  – I love this club and this city” udtaler Bozga ganske kort før han trækker i den røde trøje og tilføjer “I want to be a part of the ‘new history’, and i am still hungry“

Bozga har siden tiden FC Vestsjælland primært spillet i HB Køge og er nu som de selv kalder det – vendt hjem.

En markant profil

Den nye cheftræner Zouher Abdullatif har svært ved at skjule sit smil under offentliggørelsen af Bozga “Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde at jeg var glad for at se Bozga i den røde trøje – han kommer nemlig lige præcis med det vi har brug for – han er en markant profil på banen og en teamplayer i omklædningsrummet” udtaler Zouher.

Sportschef Søren Andersen tilføjer: “Det er en god nyhed – ikke kun for klubben men også for byen. Han kommer til at betyde rigtig meget for os – både med sin erfaring fra 1. Division og Superliga – vi er helt sikre på at både hans væsen og erfaring vil smitte af på hans medspillere. Bozga har en rigtig god historie i Slagelse, både som spiller og som en del af bybilledet, han er en af dem der kommer med hjertet.”.

Slagelse B&I starter lørdag d. 9, såfremt der er mulighed for det, i forhold til gældende restriktioner.

 

Der vil grundet forsamlingsforbud og forbud mod færden på anlægget ikke være mulighed for at komme og hilse på Bozga – men så snart det er muligt, vil der blive informeret om træningskampe.