Fodboldtræning med Corona-regler
Fra uge 21, er fodbolden endelig tilbage på Parkvej.
Pga. corona-situationen bliver det dog ikke helt, som vi kender det.
Derfor gælder nedenstående retningslinjer for alt træning på klubbens anlæg – De opdateres løbende, som DBU opdaterer deres protokol.
Symptomer på sygdom
Har du symptomer på Covid-19, er det ikke tilladt at møde til træning.
Oplever du efter træningsstart symptomer på Covid-19, er det vigtigt du hurtigst muligt, isolerer dig fra klubben og giver din træner bedsked besked herom.
Er du i risikogruppen, er det ikke tilladt at opstarte uden myndighedsgodkendelse.
Sundhedsmyndighedernes anbefalinger skal til enhver tid efterleves.
Både før og efter træning, er det vigtigt, vi holder MINIMUM 1 meters afstand.
Omklædning, bad og klubhus
Der vil ikke være adgang til at kunne klæde om eller tage bad i klubben.
I forbindelse med aflåsningen af omklædningen, vil der også være aflåst til fitness, som ligeledes ikke må anvendes.
Der må ligeledes ikke tages ophold, eller samtaler i klubhuset.
Forsamlingsforbud
Der er fortsat forsamlingsforbud på over 10 personer, dette betyder, helt som I kender det – at vi ikke må være mere end 10 samlet, inkl. en træner.
I skal også vide, at der er et stort fokus i vores område og at et brud på denne regel medfører en bøde på 2.500 kroner pr. person.
Derfor har alle både et ansvar for sig selv og hinanden, at vi aldrig er mere end 10 samlet på eller ved et område.
Det defineres, at alle yderligere ophold på SBI’s anlæg kan ses som en overtrædelse af forsamlingsforbuddet, f.eks. hvis en forælder stiller sig mellem banerne, ses hele anlægget som ét område, og derved kan alle på anlægget tildeles en bøde på 2.500 kroner pr. person.
Derfor kan vi ikke understrege det nok, der må ikke være forældre, eller andre pårørende på klubbens anlæg, ej heller spillere, som ikke har træningstid.
Træningen
Før træning
- Alle møder omklædt præcis til tiden (Vigtigt: ikke før) og går direkte til deres træningsgruppe/-bane.
- Der vil ikke være mulighed for omklædning.
- Da forældre ikke må være på anlægget, foregår “hent og bring” ved Slagelse Hallen.
- Kun træneren har adgang til boldrummet og skal alene tage bold og kegler ud.
- Der må ikke færdes spillere eller andre på gangen.
- Der vælges et sæt bolde og kegler, som kun må bruges af den enkelte gruppe.
- Spillerne skal selv medbringe en fyldt drikkedunk, der ikke må deles med andre, samt en lille rejse-håndsprit.
Under træning
- Ved træningsstart spritter alle hænder af.
- Træneren skal være ved sin gruppe under hele træningen.
- Der skal når det er muligt, f.eks. når træneren samler sin gruppe, holdes minimum 1 meters afstand.
- Det er kun træneren, der må flytte kegler og mål.
- Der må ikke heades til bolden og heller ikke tæmmes med bryst.
- Det er kun målmanden der må røre bolden med hænderne under træningen. Målmanden skal bruge egne handsker, som skal være vasket af før træning. Målmanden må ikke spytte i handskerne.
- Ved træningsstart spritter alle hænderne af.
- På hver fodboldbane må der max. 9 spillere og en træner. Ingen må forlade sin gruppe eller gå ud fra banen under træningen, ligesom træneren skal være ved gruppen gennem hele træningen.
- Der skal når det er muligt, f.eks. når træneren samler sin gruppe, holdes minimum 1 meters afstand.
- Der må ikke være fysisk kontakt under træningen.
- Der må ikke trænes hovedstød og brysttæmninger! MEN opstår det som en del af spillet, er det tilladt.
- Boldkontakt med hænderne skal begrænses mest muligt! Derfor bruger vi ikke indkast under spil, men sætter bolden i gang med fødderne. Målmanden må selvfølgelig gerne bruge hænderne, hvis han har EGNE handsker på og der er vasket hjemmefra inden træning.
- Der må kun være sporadisk kropskontakt. Det betyder at alt unødig kropskontakt (kram, high-fives, kontakt under jubelscener eller alm. øvelser) er forbudt! MEN skulderskub og lignende ifm. spil er tilladt.
Efter træning
- Alle skal forlade træningen lige efter den er slut.
Anlægget skal forlades alene, ikke i grupper. I skal være særlig opmærksom ved skiftet mellem træningshold, at der her ikke opstår en forsamling på mere end 10 personer, inkl. jer selv. Husk at holde minimum 1 meters afstand til hinanden. - Efter hver træning skal alle anvendte rekvisitter vaskes med vand og sæbe.
Der opsættes under Gl. Tribune, “i porten” to beholdere, en med sæbevand – og en med rent vand. Dette gøres af trænerne og det er ikke tilladt at lade spillere rengøre dette.
Der vil på hele vores område, opsættes retningslinjer som skal overholdes.