Hermed følger seneste nye oplysninger vedrørende Covid-19 og fodbold.
Virussen er stadig i blandt os – det skal vi huske på: Både til træning og kamp.
Dansk Fodbold må ikke bidrage til smitte – og derfor arbejder vi hele tiden med udviklingen og tilpasningen.
På denne side, kan du følge seneste udvikling, senest opdateret: 26.10.20
Fredag d. 23-10-20 afholdt Statsminister Mette Frederiksen, endnu engang pressemøde.
Et pressemøde, som giver nye restriktioner for idrætten – og nye tilpasninger til hverdagen.
Vi gennemgår derfor de opdaterede retningslinjer neden for:
Tilskuere
Vi oplever desværre, at en af vores helt store udfordringer er, at ikke alle ønsker at sidde ned til kampe på anlægget.
Vi gentager derfor, at der kun må være ophold som tilskuer på området, med medbragt stol, siddende mod banen i det afmærkede tilskuerområde.
Er der ikke-siddende tilskuere, skal disse forlade området / anlægget – Vi håber i vil være med til at hjælpe os med at påpege dette.
Børn- & Ungdom
Vores Børne og Ungdomsområde, får fortsat lov at afvikle træningen, da de er under 21 år.
Vi kender endnu ikke de specifikke retningslinjer – men henviser til nuværende regler, frem til de opdateret protokoller udsendes til klubberne.
- Kun træneren har adgang til boldrum og skal alene tage bolde og kegler ud til træning og kamp.
- Træneren vasker alle rekvisitter af med vand og sæbe efter brug.
- Bruges der overtræksveste, skal disse vaskes efter brug – HVER gang.
- Drikkedunke medbringes fyldte hjemmefra, og må ikke deles med andre.
- Medbring egen lille håndsprit.
- Alle vasker hænder/spritter hænder af, inden træning/kamp starter.
- Alle forlader fodboldanlægget efter træningen/kampen er slut
Forsamlingsforbuddet er for unge under 21 år, stadig gældende på 50 ved idrætsaktiviteter.
Hvis børn afleveres af deres forældre til træning, anbefales det, at forældrene kører hjem og kommer og henter barnet igen.
Baner
Det er tilladt at opdele en 11 mandsbane i fire 5-mandsbaner. Dette gælder også kunstgræsbaner.
Til afmærkning kan anvendes kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering, som klart afgrænser banen/zonen.
Klubhus
Der skal til hver en tid anvendes mundbind i klubhuset – også selvom det kun er for toiletbesøg.
Mundbind
Der skal fra Torsdag d. 29 anvendes mundbind på alle indendørsarealer – dette gælder også vores materialegang, boldrum mm.
Senior
Fra mandag den 26. oktober sænkes forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer, hvilket foreløbigt gælder til og med den 22. november 2020. Det skærpede forsamlingsforbud giver, som udmeldt af lokalunionerne 23/10, ikke mulighed for at afvikle kampe for aldersgrupperne senior og opefter fra den 26/10.
Der kan dog stadig holdes gang i fællesskabet omkring seniorfodbolden gennem træning i små grupper. Her skal I være opmærksomme på at overholde følgende retningslinjer:
- Der må trænes i grupper af maksimum 10 personer (inkl. træner)
- Der må ikke skiftes ud i grupperne undervejs i træningen
- Forskellige grupper må på intet tidspunkt blande sig med hinanden under træningen
- Hver gruppe skal træne i sin egen ”zone” (en zone kan fx være en tydeligt opmærket 5-mandsbane)
- Anlægget skal derfor inddeles i klart adskilte zoner (min. to meter imellem hver bane)
- Til afmærkning kan anvendes kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering, som klart afgrænser banen/zonen.
- Hvis der er flere grupper af maksimalt 10 personer til stede på det samme idrætsanlæg, skal man sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør én samlet gruppe. Grupperne må ikke have noget med hinanden at gøre. Det skal være fuldt adskilte træninger.
- Der må ikke opholde sig personer i rummet mellem banerne eller andre steder rundt om banerne. Der må derfor ikke være tilskuere rundt om banen, da anlægget så kan opfattes som et stort område med for mange mennesker forsamlet.
2. Division afvikles fortsat sammen med Landspokalen.
Ved Sygdom
Oplever du symptomer, er du testet positiv, eller sat i isolation grundet nærkontakt med smittet:
Kontakt klubben hurtigst muligt på telefon 61 10 42 00 (ikke sms) eller på mail: Info@SlagelseBoldklub.dk
Du kan også kontakte din træner, som derefter tager dialog med “Covid-19-Gruppen” om videre ageren.