Tv. Direktør Michael Bach Rasmussen. Th. Næstformand Mick Keller

Spar Nord: Vores hidtil største sponsoraftale

I Spar Nord Slagelse har de fortsat fuld fart på.
… & når det går godt for den lokale bank, giver det også flere muligheder for at støtte op om lokalområdet.
Det er en del af Spar Nords forretningsmodel, at en del af deres overskud, havner tilbage i de lokalområder, hvor Spar Nord bank er repræsenteret.

Netop det, mærker Slagelse B&I nu, idet Spar Nord og SBI er blevet enige om en ny stor 2-årig samarbejdsaftale:
“ja, det er faktisk den største økonomiske aftale, som vi nogensinde har lavet”, udtaler Direktør i Spar Nord, Michael Bach Rasmussen og fortsætter:
“Jeg synes klubben og ikke mindst de mange ildsjæle i klubben, gør et fantastisk stykke arbejde herude. Faciliteterne og rammerne omkring Harboe Arena er blevet top moderne og vi drømmer vel alle sammen om, at vi en dag, atter får et Superligahold i Slagelse. Hvis det skal lykkes, så kræver det vi står sammen og støtter økonomisk op om klubben.”

Næstformand Mick Keller tilføjer: “Det er aftaler som disse, der kan være med til at rykke byens drømme. Det er nemlig ikke kun vigtigt at have en bank med på holdet, det er også vigtigt at have en bank med der forstår os. Vi arbejder hver dag for, at Erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunen, sammen kan gøre Vestsjælland til et bedre sted at bo og leve – Så det er helt rigtigt – vi skal stå sammen!”

Michael supplerer: “Og som en af de få lokalbanker i byen, så vil vi gerne gå med og bakke økonomisk op om denne drøm, så vi forhåbentlig på sigt, igen kan få et lokalt Superligahold som stort set hele byen står sammen om.” 

Man kommer ikke sovende til talent og elite, hverken på grønsværen eller i driften, derfor er det vigtigt med lokale samarbejdspartnere, som aktivt tager del i fællesskabet:
“Det er en rigtig god aftale vi har fået i hus med Spar Nord, ikke kun på grund af økonomien; Men fordi Spar Nord er en spændende bank og deres visioner for lokalområdet, matcher vores – vi har fælles mål – og det kan selvfølgelig kun udmønte et fantastisk samarbejde” Siger Mick Keller og tilføjer: ” Sådan et samarbejde går selvfølgelig begge veje, så når Spar Nord bakker op om vores lokalområde, så forsøger vi selvfølgelig også at hjælpe dem, den anden vej – med de mange muligheder vi har som byens klub”.

SparNord håber på gennem aftalen også at få mulighed for at tale med en række nye privat- og erhvervskunder.

– Og netop det at komme i tæt dialog med privatkunder, giver i et samarbejde noget begge veje:

På hjemmesiden MinKlubMinBank, modtager Slagelse B&I nemlig yderligere 500 kroner, direkte til klubkassen, for hvert møde der bliver booket.