Her kan du løbende holde dig opdateret om klubbens vejledninger og anbefalinger vedrørende Covid-19 / Corona

Opdatering 18-03-2020 17.00

Vi får mange spørgsmål om hvorvidt der må spilles på banerne, hvis man er under 10 personer.

Det er ikke tilladt at anvende eller opholde sig på banerne, da det er Slagelse Kommunes område – og alle kommunale områder er lukket.

Opdatering 18-03-2020 12.00

DBU har udsendt følgende:
Al fodboldaktivitet er fortsat aflyst.

Selvarrangeret fodbold/træning
Jævnfør DIF’s udmelding, som er baseret på regeringens og myndighedernes krav og anbefalinger, så anbefaler DBU Sjælland, at al fodboldaktivitet indstilles – det gælder både indendørs og udendørs. Derfor henstilles det på det kraftigste til, at fodboldspillere og deres klubber ikke arrangerer ”uformelle” trænings- eller hyggeboldsessioner. Hvor godt, ”fodbold uden nærkontakt” eller andre snedige forholdsregler end måtte lyde i teorien, er det altså myndigheder og idrætsinstansers klare overbevisning, at folk ikke bør mødes unødigt i denne periode – heller ikke for at spille fodbold.

– Holdansvarlige bedes derfor sikre sig, at spillerne ikke mødes uformelt for at spille fodbold, før situationen ændres.

________

Opdatering 12-03-2020 – Klokken 13.00

Læs seneste opdatering her

________

Opdatering 11-03-2020 kl 21.00

Efter statsministerens pressemøde, afventer vi netop nu vejledning og anbefalinger fra nærmeste myndighed, samt forbund.
Vi forventer officiel udmelding fra klubben i morgen middag.
– Hold jer derfor opdateret her på hjemmesiden.

________

Opdatering 11-03-2020 kl 11.00

Der er i klubben ikke smittede og vi har derfor ikke karantæneforløb.

Vi følger dagligt udviklingen og er opdateret på vejledninger, anbefalinger og påbud, fra myndigheder og forbund.

Vi afvikler fortsat alle træninger og kampe for alle årgange.
Status vedrørende 2. Division – kan læses her

For at inddæmme smitten har Statsministeriet udsendt skærpede retningslinjer for bl.a. større forsamlinger. De nye retningslinjer gælder indtil videre frem til udgangen af marts 2020.

Klubbens anbefalinger:
Vi fraråder fremmøde på hele vores område af personer, der har symptomer på luftvejsinfektion.
Det opfordres til at holde øje med, om der findes personer med udtalt hoste og nysen med henblik på at overveje, om de pågældende bør være til stede.
Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.
Undgå håndtryk, high-fives, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
Spillere opfordres til at medbringe egen vandflaske med navn på.
Ingen tilskuere eller irrelevante personer må befinde sig nær spillere og trænere ved træning eller kampe.
Ingen tilskuere eller irrelevante personer må have fysisk kontakt med spillere, trænere eller andre omkring holdet ved træning eller kampe.
Følg altid trænernes henstillinger og anbefalinger.

Såfremt du har mistanke om eventuel smitte, er det vigtigt efter du har kontaktet lægen, at du orienterer klubben hurtigst muligt.

Så frem der er behov for rådgivning kan der tages kontakt til myndighederne på Sundhedsstyrelsens døgnbemandede hotline om coronavirus (telefon 70 20 02 33).

Hvis du har mistanke om, at du er smittet:
Coronavirus/covid-19 kan vise sig med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær
Symptomerne ses op til 14 dage, efter man er udsat for smitte
Hvis du inden for de seneste 14 dage har været i et land med coronavirus/covid-19 smittespredning, eller hvis du har været i tæt kontakt med en person med coronavirus/covid-19, så ring til lægen, hvis du er syg – Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre
Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region

Sundhedsstyrelsen har lavet en film til børn som kan ses her: