Slagelse Talent & Elite (STE) er Slagelse Kommunes støtteordning til talentfulde udøvere og eliteatleter. Ordningen skal sikre de bedst mulige rammer for sportslig udvikling i samspil med en solid uddannelse. Slagelse Kommune er Team Danmark Elitekommune fra 2016-2020.

Slagelse Talent & Elite er for atleter, der er tilknyttet en ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse og har sportsligt niveau og potentiale.
Slagelse Talent & Elite skaber et miljø for atleter, hvor der er plads til at indfri sine ambitioner i uddannelsen og sporten. Dette sker gennem en række sportslige udviklingstilbud samt et stærkt netværk omkring atleten, der sikrer en balanceret hverdag med plads til udvikling.
Der er plads til atleter fra alle sportsgrene, der har højt sportsligt niveau og den rette indstilling og ambitionsniveau indenfor uddannelse og sport.

Slagelse Talent og Elite har formaliseret samarbejde med fire uddannelseslinjer på STX, HHX og HTX, som giver mulighed for morgentræning samt fællesundervisning med andre atleter. På andre uddannelsesretninger tilbydes der øget fleksibilitet, samt mulighed for at gøre brug af de øvrige fordele der ligger
i ordningen.

Slagelse Talent og Elite tilbyder:
• Stærkt samarbejde med uddannelsesinsitutioner
• Mulighed for bolig på Sportscollege
• Lektielæsningsmiljø på Sportscollege
• Morgentræning to gange om ugen
• Adgang til træningsfaciliteter
• Fysisk- og sportsspecifik træning
• Et ambitiøst fællesskab
• Elitesportsspecifikke kurser
• Mentornetværk
• Madordning
• Collegekoordinator

Du kan læse meget mere om Slagelse Talent og Elite på deres hjemmeside: http://slagelsetalentogelite.dk/index.php

Sjællandske lavede den 16. august 2019 artiklen “Skole og sport spiller sammen”, om Peter og Jonas fra SBI, der er en del af STE og bor på Slagelse Sportscollege. Den kan du læse ved at klikke her