Slagelse i markant oprustning: “Vi går efter Topfodbold på Vestsjælland”
Slagelse B&I meldte i Januar ud, at man i 2024 ville spille 1. Division.
Siden lancering af planerne, er der sket en del i fodbold-Danmark, ikke mindst nye strukturer i divisionerne, men ikke nok til at det rykker ved klubbens ambitioner.
“Overlevelse, stabilisering, oprykning. Vi lancerede 3 ambitiøse trin – nu kan vi sætte flueben ved det første og iværksætte det næste.” Indleder klubbens formand Michael Birkedal.
Slagelse B&I formåede nemlig i sæsonens sidste kamp, at overleve det svære år to i 2. Division og lancerer derfor i dag første værktøj i strategien omkring stabilisering.
“I vores plan, som lige nu holder stik, kigger vi på at stabilisere og komme i den gode ende af divisionen, vi har i tæt dialog med Sportschefen, investereret i truppen og går meget positivt ud til første træning i dag” tilføjer formand Michael Birkedal.
Slagelse B&I offentliggør i dag følgende nye spillere:
Mike Mortensen
Med knap 150 kampe i 1. Division, er den tidligere anfører og legende for Fremad Amager, nu at finde i Slagelse B&I, efter en enkelt sæson for 1. Divisionsklubben Hvidovre IF.
Christian Overby
Med over 230 1. Divisionskampe, må der siges at være erfaring i fødderne hos den nu tidligere HB Køge spiller Christian Overby. Christian Overby har senest spillet for HB Køge og sætter den kommende sæson nu ud for Slagelse B&I
Rasmus Tangvig
Den yderst hurtige Rasmus Tangvig, der netop er rykket op med Roskilde KFUM, vil den kommende sæson styrke Slagelse B&I på kanten. Tangvig har før oprykningen med Roskilde KFUM, spillet for AB.
Frederik Christensen
Ude godt hjemme bedst. Frederik Christensen er et velkendt navn i Slagelse munde, ikke uden grund. Frederik Christensen har efter et kort skifte til BK Frem, nu valgt at sætte kursen tilbage til Slagelse B&I, hvor han atter kan trække i den røde trøje.
Ud over de nytilkomne spillere, kan Sportschef Søren Andersen endegyldigt slå en streg under rygterne “Ja vi har forlænget med Martin Jensen”.
Efter et halvt år i Slagelse, har Martin Jensen og Slagelse B&I indgået en ny aftale.
Martin har i det sidste halve år, fået sat flere klapsalver i gang på Harboe Arena Slagelse, ikke mindst med hans saksespark og fantastiske boldbesiddelse – Måske ikke uden grund han i Fremad Amager var kendt som “Drible-kongen”.
“Vi går forstærket ud til den nye sæson. Med forlængende af Martin Jensen i venstre side, bibeholder vi vores stærke offensive kant sammen med Søe.
…. & når vi lander rutinerede spillere som Overby og Mike Mortensen, er der ingen tvivl om at vi ikke kun får en masse rutine fra 1. Division, men også noget vi virkelig har søgt.
De er gode til at sætte spillet både flat og dybt, hvilket virkelig kan sætte ‘frede’ i spil, en spiller vi er meget glad for at kunne byde ‘Velkommen hjem’.” udtaler Søren Andersen.
“Tangvig er en mand med speed og kan virkelig iscenesætte spillet og fodre spillet, vi glæder os rigtig meget over at have fået ham til Slagelse” tilføjer Sportschefen.
Både Sportschef Søren Andersen og Formand Michael Birkedal, ser frem mod den nye sæson – og kan med deres glimt i øjet, ikke afvise at yderligere forstærkninger måske er på vej mod Slagelse, der satser på at få topfodbold på Vestsjælland.