God tur, Marius!

Da Covid-19 brød ud lukkede verden ned, og flere af dem som var afsted på eventyr, måtte hurtigt vende hjem – for ingen vidste hvad morgendagen ville bringe.

En af dem som måtte sætte snuden mod Danmark var 22-årige Marius Kryger Lindh, som de fleste nok kender som den hurtigt og altid hårdtarbejdende profil i Slagelse.

Jeg var på College i USA, da det hele brød ud. Vi vurderede løbende situationen, men til sidst kunne vi godt se at det var for risikabelt at blive eller skulle tage tilbage dertil” fortæller Marius, der derfor valgte at trække teltpælene op og vende hjem til Vestsjælland for en stund.

Skulle man se lys i mørket, betød den beslutning dog, at Slagelse B&I på lånt tid, kunne have den Vestsjællandske dreng hjemme på græs, mens han atter var i Danmark:

Det var klart en styrke at få Marius hjem, ikke kun på banen – men også uden for. Marius er en rigtig fighter, hurtig både med og uden bold” fortæller sportschef Zouher Abdullatif der tilføjer, at hans væsen bestemt også bliver savnet uden for græsset: “Marius er en rigtig god dreng, han matcher klubbens værdier og har en stærk tilgang, så vi kommer bestemt til at savne ham

Nye eventyr venter
Men nu er verden åbent op – fremtiden ser lysere ud og den eventyrlystende Marius, må atter afsted:

Jeg har lavet aftale med Argja Bóltfelag, som jeg glæder mig rigtig meget til” fortæller Marius, der i snakken kommer ind på at Færøerne er starten, men ikke enden: “ Det hele handler jo om at skulle se, hvor langt vingerne kan bære. Jeg ved ikke helt hvor det ender, men nu ved jeg hvor jeg starter” smiler Marius, mens han for sidste gang, siden sin hjemkomst til Danmark, trækker i træningstøjet på Parkvej.

Kommer du hjem igen?
Spørger man Zouher er svaret tydeligt: “Jeg ønsker det bedste for Marius – og det ved han også. Men skulle han savne os, så kender han bestemt vejen til Parkvej” smiler sportschefen, med hentydning til at døren altid står åben hos de røde og blå.

Fra Marius lyder de afsluttende replikker ligeledes på den ånd, som er DNA’et i Slagelse: “ Slagelse var jo en stor familie, jeg har virkelig været glad for mine holdkammerater, klubben, staben og alle dem som fulgte os. Det har virkelig været en god tid. Vi vidste jo godt, det lige nu kun var på lånt tid, men det på ingen måde sikkert, at jeg har trukket Slagelse trøjen over hovedet, for sidste gang” lyder det med et blik i øjet, der både afspejler den tid der er gået og det eventyr der nu venter.

Vi ønsker Marius alt det bedste på sin rejse og takker for den tid han var hos os, mens han var hjemme.

Held og lykke i den store verden – Vi håber på at se dig på de Vestsjællandske egne igen!